Der har gennem tiden været meget kritik af udenadslære. I sig selv er det heller ikke meget værd, hvis det man husker udenad ikke suppleres og bruges i en større sammenhæng. Det er meget nemmere at forstå en udvikling, hvis man har helt styr de overordnede udviklingstræk. Med den rette teknik, lærer du meget nemt at huske indholdet og rækkefølgen i en udvikling, og det alene gør det meget nemmere at huske alt det andet du læser. Du kan så forstå det læste i et større perspektiv, og det letter forståelsen og hjælper samtidig til at alt det du læser, nemmere fæstner sig i din hukommelse.

Til eksamen kan det derudover være et mål i sig selv at have alle fakta helt klare i hovedet. På den måde kan du imponere både lærer og censor med dit overblik, samt hvor meget du har styr på stoffet. Det giver også en vigtig selvtillid, at alt det vigtige nemt kan genkaldes, når du sidder til eksamen.

Der er selvfølgelig stor forskel på pensum, alt efter hvilken uddannelse du går på. Derfor kan denne artikel ikke gå i dybden med alle de potentielle emner, som kan indgå i det materiale, du skal kende til din dansk-eksamen.

Der er dog en del emner, som ofte går igen i pensum til danskfaget, eller som i det mindste altid er gode at have en forståelse for til dansk-eksamen. Dem vil vi gennemgå her, og vise fyldige eksempler på, hvordan du kan huske indholdet.  Derfor bliver denne artikel ret lang, men du kan springe ned i teksten og kun læse om enkelte emner, hvis der bare er nogle enkelte ting, du gerne vil have hjælp til nemmere at huske. Først til nogle generelle råd, som du kan bruge, når du skal igang med at huske et emne.

Det er en god ide at starte med at organisere materialet. Så får du et overblik over, hvad du skal huske. Find noter, skimt indholdsfortegnelser og overskrifter, og lav stikord til det, du skal huske. Få det så organiseret i en logisk rækkefølge, før du begynder at danne dine billeder.

Ofte går denne del nemt, idet materialets opdeling har en naturlig kronologisk eller logisk opbygning. Det gælder eksempelvis de litterære perioder og så ellers især med historiske emner. Når det gælder emner som grammatik eller kommaregler, hvor der ikke er en åbenlys inddeling, må vi selv prøve at finde den bedste måde at organisere materialet på.

I dette afsnit vil vi prøve at give et eksempel på, hvordan du nemt kan huske de danske litterære perioder i rækkefølge. Du skal som altid finde en velkendt rute til at gemme informationerne. Det anbefales, at du denne gang bruger rum i et hus. På den måde kan du putte flere informationer ind i rummene, og dermed huske flere detaljer om hver periode. Det kunne være karakteristiske træk ved de enkelte perioder eller de vigtigste forfatterskaber.

Find først en rute mentalt, til at huske tingene. Der skal være plads til at huske 17 perioder, så der skal nok tages et par huse i brug, for at det kan blive til 17 rum i alt. Det skal være huse du kender rigtigt godt, så du ikke har problemer med at huske de enkelte rum.

Forestil dig nu, at du går en tur fra rum til rum igennem huset, i en logisk rækkefølge. Start ved indgangen og fortsæt ind i de enkelte rum et efter et, i den rækkefølge du kommer til dem. Når du har styr på ruten, og den tæller 17 rum, er vi klar til at putte de ting vi skal huske ind i rummene.

Vi skal nu bruge ruten til at huske de forskellige perioder. Først tager vi kun perioderne, og herefter kan vi putte flere detaljer ind under hver enkelt periode. Hvis det efterfølgende viser sig, at der er enkelte perioder du ikke kan huske, kan du prøve at udskifte de billeder der foreslås her med dine egne billeder. Der kan være lidt variation i periodeinddelingen i forskellige bøger, så husk at tjekke, hvordan den følgende inddeling passer med den fra dit eget materiale.

Den norrøne digtning. I det første rum står en stor viking, lige når du kommer ind. Han er i færd med at ridse et digt ind i væggen med sit vikingsværd. Vikingen minder om det nordiske, og hans handling hjælper til at huske, at perioden kaldes den norrøne digtning. Husk at forsøge at gøre billederne så detaljerede og livagtige som muligt.

Middelalderen. I næste rum er der ret mørkt. I mørket render en lille dreng rundt med en lineal, og han forsøger at måle op, hvor midten af rummet er. Her vil vi huske middelalderen. Middelalderen kaldes ofte den mørke middelalder. Derfor er der mørkt i rummet, og den lille dreng der forsøger at finde midten af rummet, forstærker associationen til middel i middelalderen.

Renæssancen. I det næste rum står en dame og pudser næse. Du væmmes lidt ved, at der hænger en tyk streng af grøn snot mellem papiret og næsen, da damen trækker papiret væk. Når man pudser næse, får man forhåbentlig en ren næse, og den kobling er rigeligt til at huske, at det drejer sig om renæssancen. “ren-næse-sancen”

Barokken. I næste rum er der godt gang i den. Der står en bardisk langs den ene væg, hvor bartenderen og en gæst står og snakker. Man kan se, at de råber til hinanden og gestikulerer – for det er næsten ikke til at høre noget, på grund af den høje rock-musik.

Oplysningstiden. I det følgende rum blændes du af en stor kugleformet lampe med et skarpt skær, der lyser hele rummet op.

Romantikken. Det næste rum er malet helt lyserød, og der svæver en masse hjerteformede røde balloner rundt i rummet. Farverne og de hjerteformede balloner forbinder vi med noget romantisk, og derfor ved vi, at vi her er i romantikken.

Romantismen. I det næste rum er der en fæl stank af urin. Grunden er, at der ligger en roman ved døren, der er helt tilsølet i tis.

Det moderne gennembrud. Du fortsætter turen, og i det næste rum ser du din moder løbe med panden først, og hun bryder lige igennem en tynd glasplade, der splintres over hele gulvet.

Symbolismen. Nu kommer vi til et rum, hvor vi næsten ikke kan få døren op. Et stort kors af træ ligger og spærrer vejen ind. Korset er et kristent symbol. Placer gerne andre eller flere symboler, som du selv kender godt, for at understrege betydningen.

Det folkelige gennembrud. I det efterfølgende rum er en folkemængde ved at bryde ud gennem vinduet. Vinduet binder, så de bliver nødt til at smadre vinduet, for at komme igennem. Det efterlader en masse glasskår på gulvet.

Mellemkrigstiden. I det næste rum står du i midten af rummet, og på hver side af dig er der et slagsmål igang. Det er ikke altid lige oplagt at finde det rette billede, der virker for dig. Hvis du kan finde andre symboler på tiden mellem 1. og 2. verdenskrig, eller bare et andet billede, der minder dig om mellemkrigstiden, så brug endelig det.

Modernismen. I det følgende rum er du ved at glide rundt i alle de mode-blade, der ligger og flyder rundt omkring på gulvet. Der er farverige moderne blade som “Vogue”, “Euroman” og den slags.

70erne. I de tre årtier 70erne, 80erne og 90erne er det bare med at finde en person eller nogle ting, der minder dig om årtiet. I det første af disse rum hænger en stor diskokugle i loftet, og kaster diskolys rundt i hele lokalet. Diskokuglen minder om 70erne.

80erne. I det næste rum løber en stor gul Pac-man rundt og leder efter oste.

90erne. I det efterfølgende rum står Flemming Povlsen i sin gamle landsholdtrøje, fra dengang Danmark vandt EM i 1995, og jonglerer med en fodbold.

Senmoderne litteratur. I det sidste rum hænger der et stort ur, hvor klokken netop nu slår midnat. Det er altså sent, og du kan se gennem vinduet, at det også er blevet bælgravende mørkt udenfor.

Nu er vi kommet igennem alle rummene og dermed perioderne. Løb hurtigt igennem hvert rum igen i hovedet, og se om du nu ikke kan huske alle perioderne. Hvis der er nogle, der slet ikke kommer frem, kan du prøve at danne dine egne billeder af noget, der minder dig om perioden. Hvis du derimod allerede kan opremse alle perioderne i den rigtige rækkefølge, er det rigtigt flot klaret. Du er nu klar til at fylde flere detaljer på de enkelte perioder. Husk at repetere med jævne mellemrum og løb rummene igennem i hovedet. Heldigvis er det både lynhurtigt gjort, og samtidig er det langt sjovere end at læse rækkefølgen igen og igen i bogen.

I det følgende kan du se nogle eksempler på, hvordan du kan fylde mere information på perioderne. Det vil føre for vidt at bringe en detaljeret gennemgang af indholdet i hver enkelt periode. Det vil i det hele taget variere meget fra uddannelse til uddannelse og hold til hold, hvad der vil være relevant at have med i forberedelse til dansk-eksamen, så det bliver nogle forslag til hvordan du kan fylde mere information på, og så kan du selv supplere efter samme fremgangsmåde.

Lad os tage romantikken, og begynde at fylde på. Det vigtigste tema i romantikken er en splittelse mellem idealer og realiteterne. Det kan vi huske ved at lade en del af alle de hjerteformede balloner, der svæver rundt i rummet, være revnet midt igennem. Husk at alt ikke nødvendigvis skal pensles ud i detaljer, for at vi kan huske det. Oftest skal vi bare ledes på rette vej. Revnerne i hjerterne minder os hurtigt om splittelsen, og det vil være nok til, at vi kan huske grundtemaet i romantikken.

Et af de helt centrale forfatterskaber er Steen Steensen Blicher. Hvis man kan huske, hvordan han ser ud, er det oplagt bare at lade ham selv optræde i rummet. Ellers kan man forestille sig en anden mand, der står og kaste en sten op og ned med den ene hånd. Kender du en person der hedder Sten, vil det selvfølgelig gøre associationen endnu stærkere.

De mest kendte noveller af Blicher er Brudstykker af en landsbydegns dagbog, Sildig opvågnen, Præsten i Vejlby og Hosekræmmeren. For at huske at disse er af Blicher, kan vi starte med at placere en dynge af papirstumper fra en dagbog i hans anden hånd (den han ikke kaster stenen med.) Han læner sig op ad et bord, og på bordet ligger en ildelugtende sild, der gaber og strækker sig (sildig opvågnen). Overfor ham står en præst i præstekrave (præsten fra Vejlby) og en kræmmer og taler. Kræmmeren har et par bukser hængende over armen (Hosekræmmeren).

På den måde kan vi blive ved med at fylde information på hver enkelt periode. Forsøg ikke at gøre det alt for detaljeret. Hjernen vil selv fylde de fleste detaljer på, nu den er peget i den rigtige retning og derfor ved, hvor informationerne er gemt. Eksemplet ovenfor med Blichers enkelte noveller, kan være i overkanten med udpensling af detaljer, når der er meget at komme igennem, for hver enkelt periode. På den anden side gør det ingen skade at gøre dine billeder mere detaljerede. Det kræver bare lidt mere omhyggeligt arbejde med at danne de mentale billeder.

I løbet af de næste dage vil der blive fyldt meget mere materiale på denne artikel. Du vil snart også finde hjælp til, hvordan du kan huske regler i dansk grammatik, hvordan du kan lære og efterfølgende huske kommareglerne samt hvordan du kan huske forskellige analysemodeller. Hold derfor øje med denne side de kommende dage.