Er du inviteret til et studentergilde, så skal studenten selvfølgelig have en gave. Om det er en af dine venner, eller om det er et familiemedlem, skal du have fundet på en god studentergave til dem. Det kan godt være svært, og derfor kan du hente inspiration og ideer her.
Giv en gave, der afspejler fejringen
Det er noget af en bedrift at færdiggøre gymnasiet, og det skal selvfølgelig fejres med manér. Din gave skal gerne reflektere, hvad studenten har udført, så den må gerne være lidt mere, end hvad man ville give ved en normal fødselsdag. Pris kan også være noget, I kan beslutte sammen; det er trods alt ikke prisen, der definerer gavens betydning.
Tag en pause
Studenten har arbejdet hårdt i tre år og er netop kommet over en meget stressende eksamensperiode. Nu har de brug for at trække vejret og slappe af. Derfor kan det være en fantastisk idé, hvis du giver dem et weekendophold eller en lignende feriegave, hvor de rigtig kan koble af. Det kan være en tur for dem alene, eller en tur for to, så de kan tage en ven eller en kæreste med. Studentens hjerne trænger til ro; derfor er en pause fra hverdagen en studentergave, der både er mindeværdig og tiltrængt.
Unikke kurser
Måske hungrer studenten efter mere viden, men en ny slags viden, som de ikke skal læse en bog for at opnå. Det kan du give dem ved at forære dem et gavekort til et kursus. Det kan være et kursus for madlavning, hvor de kan lære at bage, at brygge øl, at lave mexicansk mad eller noget helt fjerde. Det kan også være et kreativt kursus, hvor man lærer om keramik, glaskunst og maling. Du kan give studenten et kursus i noget, de allerede har interesse for, eller noget, de aldrig har prøvet før. Du kender studenten; du ved, hvad de vil sætte mest pris på.
Tid til at flytte hjemmefra
Dog er der også mange studenter, der flytter hjemmefra, når de har fået deres studentereksamen. Det kan være i forbindelse med deres sabbatår eller opstart på universitetet. Uanset hvad, så får de brug for en masse praktiske ting, når de skal stå på egne ben. De kommer til at mangle gryder og potter og pander, bestik og tallerkener. Hvis du ved, hvad de ikke har, vil sådanne ting også være rigtig gode som studentergaver.
Giv en gave, der afspejler fremtiden
Verden ligger for studentens fødder; de kan gøre, hvad end de vil. Hvis du kender deres fremtidsplaner, så giv dem gaver, der passer til de ideer. Din gave viser studenten, at de har din støtte; det kan give dem det mod, de har brug for, for at opnå deres drømme.