Abstrakte størrelser som tal, er meget svære at huske. Derfor skal vi lave dem om til ord, som vi så kan bruge til at danne mentale billeder, der er nemme at huske. I vores system svarer hvert tal mellem 0 og 9 til en konsonant. Når vi har omsat tal til konsonanter, kan vi danne ord, ved at tilføje vokaler. Ord er meget nemmere at huske, da vi kan omdanne dem til billeder. Hvis du synes, at det lyder omstændigt, kan du prøve vores øvelse her, og se hvor let og enkelt det egentligt er.Vi bruger følgende konsonanter til hvert tal:

0 = Z eller S. Det engelske ord for nul er “zero”, der starter med z. S har lidt samme lyd, så dem bruger vi begge ved nul.

1 = L. Et lille “l” ligner bare én lodret streg, og derfor bruger vi L til 1.

2 = N. Et lille “n” har to lodrette streger, og derfor bruger vi N til 2.

3 = M. Et lille “m” har tre lodrette streger, og derfor bruger vi M til 3.

4 = R. R sammen med 4 er en af de kombinationer, man lige skal huske. Ikke så meget logisk sammenhæng her, som ved de andre.

5 = V eller F. V er romertallet, der svarer til 5, og tallet 5 starter med bogstavet F.

6 = B. 6-tallet ligner meget et lille “b”.

7 = T. Fører man den tværgående streg i 7-tallet videre til højre, har man et lidt skævt T.

8 = K eller C. Her er der heller ikke så meget logisk sammenhæng at hæfte sig ved. Grunden til at de to konsonanter benyttes sammen er, at de ofte giver samme lyd.

9 = G. 9-tallet liger meget et lille “g”.

Nu ved vi, hvordan vi laver tal om til konsonanter. Den mest overskuelige måde at danne ord på er at bruge to cifre ad gangen, og så fylde vokaler på for at danne ord. Vokalerne skal vi ignorere, når vi skal afkode ordene igen.

Hvis du for eksempel har en pin-kode, der hedder 7343, starter vi med 73, der omsættes til T og M. Vi fylder vokaler på, og kan bruge ordet “timeglas”, idet vi jo kun bruger de to første konsonanter. 43 giver R og M, som vi kan lave til ordet rom. Vi kan så forestille os et timeglas, der flyder rundt i en halv flaske rom. På denne måde kan vi altid lave tal om til ord, som vi nemt kan afkode igen. Ordene husker vi ved at danne billeder.

Når vi har dannet ordene, skal vi lave billeder ud af dem, så de er nemme at huske. Hvis det er relativt små tal, som en pinkode eller et årstal, kan vi bare dele tallet op i to cifre ad gangen, og så lave et samlet billede, hvor begge elementer indgår – ligesom i eksemplet ovenfor med timeglasset i rommen. Hvis det er længere tal man skal huske, eller der er andre ord, der skal kædes sammen med tallet, kan vi bruge ruter.

Billederne vi danner for at huske ordene, må ikke være kedelige eller intetsigende. For at de skal være nemme at huske, skal de være livagtige. De kan være sjove, overraskende eller ulækre. Så er det meget nemmere at genkalde. Hvis flere ting skal huskes sammen, hjælper det også, hvis der finder en form for interaktion sted mellem de forskellige elementer. Ligesom det var tilfældet med timeglasset, der flød rundt i en flaske rom.

Hvis du skal huske lange tal, eller skal kæde noget sammen med tallet, som hvis du for eksempel skal huske, hvad der skete på bestemte årstal til en historieeksamen, er det bedst at placere billederne på ruter.  Ved hvert sted på ruten, hvad enten det er et rum i et hus eller et sted på en tur, kan du placere dine billeder. Ved at placere tingene på ruter ved du, hvor du skal lede efter informationerne, så det er slut med at vide, du kender svaret, men alligevel ikke kan komme i tanke om det. Samtidig kan du på denne måde placere tingene, så du kan huske dem i forhold til hinanden. Skal du for eksempel huske Danmarks ti største byer, kan du placere dem i rækkefølge efter størrelse, og så ved du, hvor stor hver by er i forhold til hinanden.